Sådan finder du de billigste fly og hoteller

Uanset om din næste ferie skal foregå i Danmark eller i udlandet, så er det en god idé at vide noget om, hvordan man finder de billigste fly og hoteller.

Inden rejsen skal findes og bestilles, så kigger mange på rejseopsparingen og ser, hvor meget det er blevet til siden sidste ferie. Ofte har man ikke fået sparet så meget op, som man havde håbet på – og så skal der spares.

Allerbedst er det at spare på transport og på hoteller – og i stedet bruge pengene på at fede oplevelser, god mad og anden luksus under selve ferien – for det er jo det, som man har glædet sig til 😊.

Spar penge på flybilletter
Noget af det mest irriterende at bruge mange penge på er flybilletter, da transporten frem til rejsemålet er noget af det mest kedelige på rejsen. Så uanset om rejsen går til Bornholm, Berlin eller Bangkok er det værd at spare penge her. Sådan gør du:

Bestil dine flybilletter i god tid. Tjek priserne flere måneder før afrejse / bestil senest 2 måneder før. Afbudsrejseflybilletter findes stort set ikke – kun til nogle få charterferiemål. Normalt bliver flybilletter dyrere og dyrere, jo nærmere man kommer til afrejse.

Se om du kan flyve fra andre lufthavne end den du plejer – om tjek om der er flere lufthavne nær det sted, at du skal besøge. Typisk skal jyder søge efter flybilletter fra alle jyske lufthavne, hvis der er tale om relativt billige flybilletter. Både sjællændere og jyder skal søge afrejse fra alle danske lufthavne og Hamborg, hvis der er tale om en dyrere flybillet – det kan være meget at spare på en dyr flybillet.

Tjek forskellige rejsedatoer – der kan være mange penge at spare på at flytte rejsen en enkelt dag. Kan du for eksempel tage på sommerferie et par dage inden industriferien starter eller gøre noget lignende i påskeferien, så du kan ofte komme meget billigere af sted.

Brug en rejsesøgemaskine som Travelmarket.dk ( https://www.travelmarket.dk/ ), hvor du kan sammeligne priser. På Travelmarket får du også prisgaranti på flybilletter.

Spar penge på hoteller
Det kan være fristende at bruge en stor del af rejsebudgettet på et luksushotel, og det er da også en god idé, hvis du vil bruge lang tid på hotellet. Vil du i stedet ud og opleve noget, så skal du i stedet vælge et billigt hotel. Hvis du vil finde et billigt hotel skal du gøre således:

Tjek forskellige datoer – der kan være stor forskel på priserne. Lav forskellige søgninger – på den måde får du en god idé, om hvordan priserne er sat sammen.

Bo udenfor centrum – der kan være stor forskel på priser over selv små afstande. Her får du den bonus, at du får set lidt mere af det lokale byliv.

Vælg at bo på hostel – mange hostels er af rigtig fin kvalitet i dag. Hostels er faktisk noget af det hotteste i dag og ikke bare blandt unge.

Brug en rejsesøgemaskine, hvor du kan sammenligne priser fra mange forskellige selskaber.